Lad os hjælpe dig med

Handels- og leveringsbetingelser

Handels- og leveringsbetingelser

NOVA VVS
Arkaderne 50, 2700 Brønshøj
CVR-nr. DK41895330
Tlf. 51 52 40 48
Web: www.novavvs.dk
Mail: info@vvsservicenova.d

1. Generelt

Disse handels- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, leverancer og arbejde udført af NOVA VVS, medmindre andet er skriftligt aftalt.

NOVA VVS er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre autorisationskrævende VVS-installationsarbejde og er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Alt arbejde udføres i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, bygningsreglementet og gældende tekniske standarder.

2. Tilbud

Tilbud er gyldige i 30 kalenderdage fra afsendelsesdatoen.

Efter kundens accept forventes arbejdet påbegyndt eller udført inden 30 dage, medmindre andet er aftalt, eller forhold uden for NOVA VVS’ kontrol forhindrer dette.

Tilbud omfatter alene det arbejde, der er beskrevet i tilbuddet.

3. Tilbud afgivet ud fra billeder

Tilbud, som afgives på baggrund af billeder, video eller oplysninger fra kunden uden fysisk besigtigelse, er baseret på et fagligt skøn.

Hvis arbejdets reelle omfang viser sig at afvige, og dette medfører en merpris på mere end 10 % af det afgivne tilbud, vil kunden altid blive kontaktet og orienteret samt bedt om godkendelse, inden arbejdet fortsætter.

Ekstraarbejde udføres først efter kundens godkendelse, medmindre arbejdet er nødvendigt for at forhindre personskade, følgeskader eller for at opfylde lovgivningens krav.

4. Priser

Alle priser som er afgivet eller oplyst er altid inklusive moms til private kunder og eksklusive moms til erhvervskunder, medmindre andet fremgår.

Der tages forbehold for:

  • prisstigninger fra leverandører
  • ændringer i afgifter
  • ændrede materialepriser
  • force majeure
  • leveringsproblemer hos grossister

5. Materialer

Materialer leveres gennem autoriserede danske grossister.

Såfremt leverandørernes priser ændres inden materialerne er indkøbt, forbeholder NOVA VVS sig ret til at regulere prisen tilsvarende. Kunden orienteres altid inden bestilling.

Garantier og reklamationer på materialer følger producentens gældende garantibetingelser og afviger ikke fra dansk lovgivning.

6. Betalingsbetingelser

Private kunder
Netto 3 dage fra fakturadato, medmindre andet aftales.

Erhvervskunder
Netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet aftales.

Ved manglende betaling beregnes renter og rykkergebyrer efter den til enhver tid gældende rentelov og inkassolovgivning.

NOVA VVS forbeholder sig ret til at sende fordringen til inkasso uden yderligere varsel, når lovens betingelser er opfyldt.

7. Acontofakturering

Ved større opgaver eller projekter, der udføres over flere arbejdsdage eller etaper, kan NOVA VVS acontofakturere.

Som udgangspunkt faktureres procentvis svarende til det udførte arbejde, dog minimum 20 % af entreprisesummen / opgavesummen efter første udførte etape/del. Restbeløbet faktureres ved 2. etape/del eller ved arbejdets afslutning.

Ved manglende betaling kan arbejdet standses, indtil betaling er modtaget.

8. Gebyrer

Miljø- og affaldsgebyr
Faktureres som fast gebyr pr. opgave/etape/faktura og udgør 100,00 kr. ekskl. moms (125,00 kr. inkl. moms).
Gebyret dækker håndtering, sortering og miljømæssig bortskaffelse af affald samt øvrige miljørelaterede omkostninger.

Energitillæg
Faktureres som fast gebyr pr. opgave/etape/faktura og udgør 80,00 kr. ekskl. moms (100,00 kr. inkl. moms).
Tillægget dækker virksomhedens øgede omkostninger til energi, herunder drift af servicebiler, opladning af elektrisk værktøj og køretøjer samt øvrige energiudgifter.

Akutudkald uden for normal arbejdstid
Fra 3.000 kr. ekskl. moms (3.750 kr. inkl. moms).
Akutudkald betegnes som udkald uden for firmaets arbejdstid, som er hverdage fra 07.00–15.00.

Ventetid
De første 15 minutter er uden beregning. Derefter opkræves 300 kr. inkl. moms (240 kr. ekskl. moms) pr. påbegyndte halve time.

9. Kundens pligter

Kunden skal sikre:

  • fri adgang til arbejdsstedet
  • adgang til vand og strøm
  • nødvendige nøgler og adgangskoder
  • lovlig parkering i rimelig afstand, hvis muligt

Manglende adgang kan medføre ekstraomkostninger. Betalingsparkering, broafgifter og lignende viderefaktureres.

10. Ekstraarbejde

Arbejde, som ikke fremgår af tilbuddet, faktureres som ekstraarbejde efter aftale.

11. Reklamation

Eventuelle fejl eller mangler skal meddeles NOVA VVS hurtigst muligt og uden unødigt venten efter, at kunden har opdaget eller burde have opdaget forholdet. Alle reklamationer skal meddeles NOVA VVS skriftligt på mail med eventuelle billeder og tydelig, detaljeret beskrivelse.

Reklamationsretten følger dansk lovgivning.

NOVA VVS har ret til selv at undersøge og eventuelt afhjælpe en reklamation, inden kunden lader andre udføre arbejdet. NOVA VVS betaler ikke udgifter for bestilt eller udført arbejde, som ikke er bestilt eller aftalt på forhånd af NOVA VVS.

NOVA VVS forbeholder sig retten til at fakturere kunden, hvis det ved reklamation konstateres, at reklamationen skyldes forkert brug, og/eller hvis andre end NOVA VVS har udført arbejde på en udført installation uden forudgående aftale.

12. Ansvarsbegrænsning

NOVA VVS hæfter alene for fejl, der skyldes mangelfuldt udført arbejde.

Virksomheden kan ikke gøres ansvarlig for:

  • kalkaflejringer
  • rust
  • slam
  • snavs i installationer
  • skjulte fejl
  • ulovlige eksisterende installationer
  • almindeligt slid
  • ældre installationers tilstand

Ved reparation af toiletter, cisterner, armaturer, blandingsbatterier, ventiler og øvrige eksisterende installationer kan efterfølgende driftsforstyrrelser opstå som følge af rust, kalk eller slid. Vejledning gives i den forbindelse.

Sådanne forhold er ikke reklamationsberettigede, når de ikke skyldes fejl ved NOVA VVS’ arbejde.

13. Skjulte installationer

Hvis der under arbejdet konstateres skjulte fejl eller forhold, som ikke har været synlige ved tilbudsgivningen, udføres arbejdet som ekstraarbejde efter aftale og faktureres særskilt.

14. Kundeleverede materialer

NOVA VVS yder ikke garanti eller reklamationer på materialer købt og leveret af kunden. Eventuelle fejl ved kundeleverede produkter er kundens eget ansvar. Arbejdsløn faktureres uanset produktfejl.

15. Dokumentation

NOVA VVS kan fotografere installationer før, under og efter arbejdet. Fotografier anvendes udelukkende som dokumentation ved kvalitetssikring, reklamationer og eventuelle tvister.

16. Afbestilling

Ved ordre under 10.000 kr. ekskl. moms (12.500 kr. inkl. moms):
Ved afbestilling senere end 48 timer før aftalt opstart/booking kan NOVA VVS opkræve dokumenterede omkostninger til planlægning, bestilte materialer og reserveret arbejdskraft.

Ved ordre mellem 10.000 kr. ekskl. moms (12.500 kr. inkl. moms) og 25.000 kr. ekskl. moms (31.250 kr. inkl. moms):
Ved afbestilling senere end 72 timer før aftalt opstart/booking kan NOVA VVS opkræve dokumenterede omkostninger til planlægning, bestilte materialer og reserveret arbejdskraft.

Ved ordre over 25.000 kr. ekskl. moms (31.250 kr. inkl. moms):
Ved afbestilling senere end 7 dage før aftalt opstart/booking kan NOVA VVS opkræve dokumenterede omkostninger til planlægning, bestilte materialer og reserveret arbejdskraft. Ved enhver afbestilling foretaget senere end 7 dage før opstart/booking opkræves mindst 20 % af tilbudsprisen/ordren.

Der opkræves ikke gebyr, hvis opstart rykkes til en anden dag inden for 14 dage fra opstartsdatoen.

Specialbestilte varer tages ikke retur og faktureres altid kunden.

17. Force majeure

NOVA VVS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder strejke, sygdom, vejrlig, leveringssvigt, myndighedspåbud, krig, naturkatastrofer eller lignende.

18. Ejendomsforbehold

Leverede materialer forbliver NOVA VVS’ ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted, i det omfang dansk lovgivning tillader dette.

19. Persondata

NOVA VVS behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.

20. Lovvalg og værneting

Enhver tvist afgøres efter dansk ret. Såfremt sagen ikke kan løses i mindelighed, behandles den ved de danske domstole med værneting ved NOVA VVS’ hjemting, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.

Ikrafttræden

Disse handels- og leveringsbetingelser træder i kraft fra offentliggørelsesdatoen og gælder, indtil de erstattes af en nyere version.

Alle priser er i danske kroner (DKK). Der tages forbehold for prisændringer, lovændringer, afgifter og øvrige offentligt pålagte omkostninger.